Fald på en terrasse betyder, at fladen hælder svagt væk fra huset, så regnvandet løber væk i stedet for at samle sig ved soklen. Hvor meget fald der skal til, afhænger af, om huset har kælder, og om der er tæt belægning eller bar jord ved huset. Det rigtige fald er næsten ikke til at se, men det gør hele forskellen for både belægningen og huset.
Hvor meget fald skal der være?
Bolius anbefaler disse fald på terrænet nærmest huset. Fliser, belægningssten og asfalt tæller som tæt belægning.
| Huset | Tæt belægning | Bar jord |
|---|---|---|
| Med kælder | Mindst 1,5 cm pr. meter (15 promille) | Mindst 2 cm pr. meter (20 promille) |
| Uden kælder | 0,7 cm pr. meter (7 promille) | 1 cm pr. meter (10 promille) |
Faldet skal mindst gå på de 3 meter, der ligger nærmest huset, men gerne mere. En terrasse, der går 4 meter ud fra huset, med 1,5 cm fald pr. meter ligger altså 6 cm lavere ude ved kanten end inde ved huset.
På selve terrassen er lidt mere fald en fordel, fordi vandet så løber hurtigere af fliserne. En landskabsarkitekt anbefaler i Bolius mindst 1 cm og helst 1,5 cm pr. meter på en terrasse.
Hvorfor er faldet så vigtigt?
- Huset holdes tørt. Vandet løber væk fra soklen i stedet for ind mod den, og det beskytter både sokkel og kælder mod fugt.
- Ingen vandpytter. Vand, der bliver stående på fliserne, giver glatte pletter og is om vinteren, og alger og mos får bedre vilkår.
- Underlaget holder. Vand, der trænger ned og bliver stående i underlaget, kan give sætninger og frostskader.
Faldet bygges op i bærelaget
Et godt fald starter under fliserne. Vi bygger et bærelag af stabilgrus, komprimerer det grundigt i flere omgange og afretter et helt jævnt lag, som fliserne lægges i. Faldet skal ligge i selve bærelaget, så afretningslaget ovenpå kan have samme tykkelse overalt. Forsøger man at lave faldet i afretningslaget alene, bliver det tykt nogle steder og tyndt andre, og så sætter fliserne sig ujævnt.
Derfor planlægger vi faldet fra begyndelsen: hvor huset ligger, hvor terrassen slutter, og hvor vandet skal løbe hen. Højderne sættes af, før der lægges en eneste flise. Læs mere om, hvordan vi anlægger en fliseterrasse.
Hvor skal vandet hen?
Faldet skal føre vandet et sted hen, hvor det kan komme væk. Det letteste er ud mod en græsplæne eller et bed, hvor vandet kan sive ned. Er det ikke muligt, fordi huset ligger lavt, eller fordi der ikke er plads til fald på 3 meter, kan vandet ledes væk i en rende. Bolius nævner fx en fordybning i belægningen ca. 0,75 til 1,5 meter fra soklen, hvor vandet kan løbe hen og føres videre.
Hvor der er behov, etablerer vi dræn, så regn og smeltevand ledes væk. Skal vandet ledes til kloakken, skal selve tilslutningen laves af en autoriseret kloakmester. Og led ikke vandet over mod naboens grund.
Fald på indkørsel og stier
Det samme princip gælder en indkørsel eller en sti: vandet skal væk fra huset og garagen. En indkørsel får typisk fald ud mod vejen eller til siden mod haven. Hælder indkørslen ind mod garagen, er en rende foran porten en god idé, så vandet ikke løber ind. Læs mere om, hvordan vi bygger en ny indkørsel med det rette fald og dræn, hvor der er behov.
Tegn på, at faldet er forkert
- Vandpytter, der bliver stående længe efter regn
- Fugtige pletter eller alger nederst på soklen
- Fliser, der hælder ind mod huset
- Is, der lægger sig det samme sted på terrassen hver vinter
Ligger fliserne forkert, er løsningen som regel at tage dem op, rette underlaget og lægge dem igen med det rigtige fald. Skal der alligevel ny belægning, kan du læse om forskellen på natursten og betonfliser.